|
|
|
|
|
|
|
TANKER OM BERETTIGELSEN AF EN OFFENTLIG DEBAT OM
Denne artikel har tidligere vret trykt i foreningens medlemsblad.
Eftertanken; rgang 6 nr. 2; marts 2006.
Tanker om berettigelsen af en offentlig debat om
eutanasi
Af Tom Alsner
Som nvnt under omtalen af den europiske Kongres, har
vi tnkt p et overordnet emne, der belyser, hvorvidt det
er berettiget, at sge en offentlig debat om eutanasi.
Ideen hertil udspringer af, at vi ofte, nr vi er ude at holde
foredrag, lgger stor vgt p, at noget af det vigtigste herhjemme
i jeblikket er, at skabe oplysning og debat.
Da mange af vore lsere sikkert ikke har haft lejlighed til
at deltage i en af vore foredragsaftener, vil jeg her give lidt
af vores debatoplg.
Som udgangspunkt bruges denne opstillling:
| Tidligere |
Nuet: |
Fremtiden |
Traditionen
Præsten
bøn
sjælen
Fællesskabet
|
Ekspertisen
Lægen
Tavshed
Kroppen
Hospitalet |
Personligt valg
selvet
udtrykte følelser
Personligheden
Familien |
Kilde: Ovenstende opstilling er taget fra bogen: Mens vi venter p
DDEN - dden i etisk og kulturfilosofisk belysning. Det er en samling
artikler af forskellige forfattere redigeret af Steen Brock og Anette Sams.
Den citerede forfatter er Michael Hvid Jacobsen (2005, s. 139), som igen
har tabellen fra Tony Walter (1996, s. 195)
I tidligere tid var der en slags tradition omkring dden.
Den var en mere naturlig og selvflgelig del af hverdagen.
Det var hj brneddelighed, lav levealder og sygdomme
som kolera, pest og tyfus der gjorde, at nr tiden var
inde, s forberedte den dende sig, og der gik sjldent
mere end 2-3 uger, fr dden indtrdte.
Siden blev vi dygtigere og dygtigere til at behandle disse
ting, og dden bliver i dag styret af ekspertisen. Dog
synes der i stigende grad svel i verden omkring os, som
herhjemme at melde sig et nske om, i strre grad at
kunne f en personlig indflydelse p omstndighederne
omkring ens dd.
S hvor vi i tidligere tid sgte trst gennem bn og en
lggen vore problemer over p prsten, er vi nok i dag
der, hvor vi lgger ansvaret over p behandlersystemet
og selv forholder os tavse og afvisende overfor dden. Igen
er der dog her en tendens til, at vi sger tilbage til os selv
og til det at kunne udtrykke flelser.
Tidligere boede familien oftere sammen, man havde et
stort flelsesmssigt sammenhold, hvor vi i dag deler os i
mindre og mindre kernefamilier, er mere materialistiske
og kropsfikserede (vi lukker af for den flelsesmssige
4
erkendelse af det ddelige), men skal lre atter at turde
rre ved dden svel flelsesmssigt som rent fysisk at
acceptere at dden er en lige s naturlig del af livet, som
livet er en naturlig del af dden.
Og som ogs den hollandske professor Harry Kuitert sagde
allerede tilbage i 1983: Sundhedsvsnet skulle ikke have
startet sundhedsprogrammer, uden ogs at tnke p eutanasi.
Nr livsafslutningen bliver ond og lidelsesfuld, skulle
lgen hjlpe en ud af den. Dd er ikke den mest frygtelige
del af livet, men det at vre dende.
|
|
| |
|
| Vi taler om livskvalitet - men skal nok ogs lre, at tale om ddskvalitet. ~~~ Stt arbejdet med dit medlemskab. |
|
|