Forside  |  Nyheder  |  Foreningen  |  F Overblik  |  G I Dybden  |  Debatforum  |  Skolemateriale 2007  |  Kontakt
     
Om at G I Dybden
Md danskerne - personlige beretninger
    - Jytte har uhelbredelig krft og nsker politikerne
    - Lizzi Kronborgs mors dd
    - Historien om Benny Schibstads dd
Hvad mener politikerne?
Artikelsamling
Hvad siger loven?
Ordbog - Hvad betyder ord og vendinger?
Hvor str de andre lande?
Litteratur
Links - Right to Die Societies
Undskyld doktor men er det tilladt at d her?
     

HISTORIEN OM BENNY SCHIBSTADS DD


Nedenstende artikel har tidligere vret trykt i foreningens medlemsblad.
Eftertanken; rgang 2 nr.1 april 2002

Foreningens kommentar anno 2006:
Selv om HIV i dag stadig er uhelbredelig er behandlingsmulighederne
heldigvis net til et stade hvor kombinationsbehandlingen hindrer at de HIV-smittede udvikler AIDS.
I det lys er HIV/AIDS heldigvis ikke lngere et sygdomsforlb hvor ddshjlp kan blive aktuelt. Men historien illustrer udmrket problematikkerne for de terminalt og uheldbredeligt syge, som stadig er gldende for en del andre mennesker.




Der var i medierne omkring juletid 2002 en del opmrksomhed
omkring Benny Schibstads, som forsgte at f hjlp til
at slutte sit liv, men da dette ikke lykkedes endte
med at tage sit eget liv 2. juledag.

Bennys sster Lilian Schibstad har venligt indvilliget
i at beskrive de tanker og handlinger, Bennys situation
medfrte.




Historien om Benny Schibstads dd

af Lilian Schibstad

Her er historien om min brors dd, og om hvilke konsekvenser
det fik for ham og familien, at han ikke kunne f
aktiv ddshjlp.

Benny blev HIV-smittet af en afrikansk kvinde i Zimbabwe
i 1991. Da Benny fik diagnosen, valgte han, at den nrmeste
familie ikke skulle vide, at han var syg, fr han var synligt
syg af AIDS. Det skete i 1996, mens Benny fortsat boede
i Afrika. Fr han rejste hjem skrev han til familien om sin
sygdom. Det var naturligvis et chok for os alle, og da vi s
ham, var vi ikke i tvivl om, at han var meget syg.

I fem r fik Benny flere skaldte kombinationsbehandlinger
med strre eller mindre effekt, men altid med adskillige
bivirkninger og restriktive leveregler til flge. I 1999 opgav
Benny at arbejde, krfterne var sm og infektionerne hyppige.
Han flyttede ind hos mig og min familie, hvor han
boede, indtil han fik sin egen lejlighed og en pension, han
kunne leve af.

Den sidste behandling han fik var kemoterapi, som han selv
administrerede via en ampul indopereret i brystkassen. Det
viste sig hurtigt, at bivirkningerne og de menneskelige
omkostninger ved denne behandling var langt strre end
den meget ringe effekt. I forret 2001 valgte Benny at
stoppe behandlingen. Han tog nu kun den medicin, som
kunne dulme hans smerter og risikoen for alvorlige infektioner.
Benny vidste, at han levede p lnt tid risikoen for
at d af en banal infektion var til stede, men han var glad
for sin beslutning. Fra nu af var det slut med bivirkningerne
og at vre bundet til flasker og kanyler flere timer dagligt.
I lbet af sommeren gik det stdt ned ad bakke.

Benny kom ikke lngere uden for sin lejlighed, og han sov
de fleste af dgnets timer vk. Jeg gik p delvis plejeorlov
og tilbragte mange timer i Bennys selskab. Jeg ordnede
praktiske ting, vi hyggede os og talte om livets sm og store
sprgsml. Benny havde i flere r sagt, at nr livet med
AIDS blev for svrt og meningslst, s ville han gre en
ende p det. Jeg forstod fuldt ud hans tanker, og uanset om
han dde af AIDS eller for egen hnd, ville sorgen og savnet
vre lige stort.

I november gik jeg p fuld plejeorlov. Benny kom nu kun
ud af sengen, nr han skulle p bkkenstol. Han mistede
lysten til at spise, fordi han havde svampebelgninger i halsen
og spiserret. Benny frygtede, at han snart skulle miste
det sidste, han magtede evnen til at tnke og tale klart.
Han begyndte igen at tale om at beg selvmord, og om
hvordan det var muligt i hans situation.

Vi tog kontakt til Bennys praktiserende lge og en medarbejder
p Skejby Sygehus. Benny fortalte dem om sit nske
om at d en, for ham, vrdig dd det var vigtigt nu, for
krfterne var sm.Vi erfarede imidlertid, at Bennys nske
om hjlp til en vrdig dd, var umuligt, ja ulovligt at
opfylde, og senere, at det ikke er let at tage sit eget liv.

En dag midt i december fortalte Benny, at han ville have
juleaften og sin fdselsdag den 25. december med. Derefter
ville han tage sit eget liv. Det var hrdt at f sat dato p
afskeden, men nu hvor Benny er dd, m jeg give ham ret,
da han sagde: "Selvom I er vrede over, at jeg har sat dato p
min dd, vil I bagefter opdage, at den tid vi fr til afsked,
vil vre en tid I ser tilbage p med taknemmelighed".

Selv da han sagde, at vi ville f en dejlig juleaften, fik han
ret.Vi hyggede os og havde en dejlig aften ved hans seng.
Nste dag var hans fdselsdag, og den dag han havde valgt
som sin ddsdag. Benny var utlmodig og gldede sig til
den sidste rejse, som han kaldte det.Vi andre var ulykkeli-
ge og bange. Sorgen over at skulle miste Benny blev blandet
med tvivlen om, han nu kunne klare sit forehavende.Vi
gik p skift ind i sovevrelset, hvor vi sagde farvel til vores
bror, far, sn, svoger og morbror.

Bagefter krte vi hjem til mig, vi grd, gik hvilelst rundt,
hbede at Benny ville klare det, men frygtede at modet og
krfterne svigtede ham. Det blev en lang nat, og jeg var i
tankerne p vej op til ham utallige gange for at f vished.
Men Benny havde bestemt, at hjemmesygeplejersken skulle
finde ham, og sdan blev det. Desvrre fik jeg ret i mine
bange anelser. Benny levede stadig efter sit selvmordsforsg.
Det var ikke til at bre, jeg skreg af fortvivlelse.

Benny blev indlagt p Skejby Sygehus efter eget nske.
Han ville vre der et par dage for at komme lidt til krfter,
s ville han hjem og fuldfre sin plan. Han ville ikke
have besg, og selvom det var svrt, valgte vi at respektere
hans nske. Sidst p eftermiddagen ringede jeg til afdelingen
og bad sygeplejersken fortlle Benny, at vi elskede
ham, og at jeg ville besge ham nste morgen.

F timer senere ringede sygeplejersken og fortalte, at
Benny var sovet stille ind. Han var dd af flgerne af sit
selvmordsforsg. Jeg flte dyb sorg og stor lettelse p
samme tid. Benny havde fundet fred i en varm hospitalsseng
omgivet af et krligt og omsorgsfuldt plejepersonale.

Jeg er dog stadig frustreret over, at han, der var ddsmrket
og kun l og ventede p, at smerterne og afhngigheden
af andre tog til, ikke kunne f hjlp til en mere vrdig
dd. Havde Benny haft adgang til aktiv ddshjlp,
havde han vret sparet for mange bekymringer og lidelser.
Han havde haft tid til at planlgge afskeden. Og vi,
hans nrmeste, kunne have holdt ham i hnden, mens han
sov ind.
 
   
Vi taler om livskvalitet - men skal nok ogs lre, at tale om ddskvalitet. ~~~ Stt arbejdet med dit medlemskab.